BOGUDGIVELSE | Inspirationsguide til mødet mellem kunst, rum og arkitektur

Udgivet 25. Jan. 2012 i Nyheder

KUNST PÅ STEDET – 27 udsmykninger i dansk arkitektur af Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen.

De seneste år er der sket en radikal udvikling af danske kunstudsmykninger, og begrebet dækker i dag over langt mere end forskønnelsen af rum. Mange nutidige udsmykninger er skabt i samspil med omgivelserne – ikke bare de fysiske rammer, men også det kulturelle, faglige og sociale miljø. Her kan kunsten inspirere, motivere og vække debat. Den kan give stof til fælles fortællinger, skabe ny identitet og tilmed ændre vores vaner og måder at være sammen på.

Bogen Kunst på stedet er et inspirationsværktøj, der i ord og billeder præsenterer et udvalg på i alt 27 forbilledlige stedsspecifikke udsmykninger, skabt af danske kunstnere dér, hvor mennesker færdes til hverdag – fra universitetsmiljøet over arbejdspladsen til hospitalet, biblioteket og boligkarreen.

Bogen udkommer på Arkitektens Forlag ultimo januar 2012. Bestil den her.