Eksport Kredit Fonden | Kunst øger kommunikation

Udgivet 17. Jan. 2012 i Nyheder

Eksport Kredit Fondens samling repræsenterer et udsnit af den mest markante og nyskabende danske samtidskunst. Værkerne er valgt ud fra et kriterium om, at kunsten både skal afspejle EKFs identitet og den verden, EKF opererer i – en globalt orienteret virksomhed, der støtter tiltag i lande med forskellig kultur og levevis. IN SITU udbygger EKFs samling ad hoc.

“Eksport Kredit Fonden opererer i en hverdag, der består af finansiering af eksport og håndtering af ekstraordinære risici, der skal resultere i tilfredse kunder med individuelle løsninger. IN SITU har løbende præsenteret os for nyskabende, innovative og til tider lidt provokerende kunstværker, der har givet inspirerende indslag til flere områder i hjernen, og som kan give vores medarbejdere mulighed for at stoppe op i den travle hverdag. Samtidig afspejler den udvalgte kunst, at EKF er villig til at tage risici – ikke kun på usikre markeder, men også i relation til forholdsvis nye kunstnere.“
Anette Eberhard, direktør, EKF

“Forretning er i høj grad blevet andet og mere end overskud på bundlinjen. Medarbejdere stiller i stigende grad til virksomhedens etiske værdier. Aktiv brug af moderne kunst i hverdagen frister fantasien, øger kommunikationen og styrker kreativiteten. Det er min klare erfaring fra Eksport Kredit Fonden, hvor IN SITU har været nøglen til kvalitet, variation og ikke mindst som righoldig kilde til inspiration og den nødvendige information.”
Lars Kolte, bestyrelsesformand for Europarådets Udviklingsbank, m.v.