ESKE KATH PÅ DÅSE | Årets kunstdåse er på Irmas hylder

Udgivet 21. Sep. 2013 i Nyheder

For tredje år i træk har IN SITU ydet kunstrådgivning til Irma i forbindelse med udvælgelsen af årets kunstner, der vælges til at dekorere Irmas legendariske kunstdåse. I år er det den anerkendte, danske kunstner, Eske Kath, der har skabt motiverne til dåsen, samt til en genbrugspose og en bakke. Det hele sælges i Irma og på deres webshop i et begrænset parti i efteråret 2013.
Alle tre produkter repræsenterer de kendetegnende former og farver, som fremgår i Kaths billedsprog. En farverig palette brugt i kantede, geometriske kompositioner af solnedgange ved hav og skov og huse i et abstrakt landskab.

Overskuddet fra de tre produkter går til Børns Vilkår, der arbejder for alle børn i Danmark.

Klik her for at læse mere om Eske Kaths kunstprojekt for Irma på supermarkedets egen hjemmeside.

Irmas tradition for at producere kunstdåser, tegnet af danske kunstnere, er gammel. Eske Kaths dåse er nummer 34 i rækken, der også tæller navne lige fra Henry Heerup og Bjørn Wiinblad til nulevende kusntnere som Elmgreen & Dragset, Julie Nord og Tal R.

Udover udvælgelsen af kunstnere til Irmadåserne rådgiver IN SITU desuden Irma i forbindelse med virksomhedens kunstsamling.