DEBAT PÅ CHARLOTTENBORG | IN SITU deltager i debat om integreret kunst

Udgivet 12. Dec. 2012 i Nyheder

AICA Denmark (Association Internationale des Critiques d’Art) har inviteret IN SITUs Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen til debat omkring udsmykning og integreret kunst i det offentlige rum.
Debatten tager udgangspunkt i den nyudkomne bog “KUNST PÅ STEDET – 27 UDSMYKNINGER I DANSK ARKITEKTUR”. I bogen præsenterer Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen et udpluk af nyere, forbilledlige, stedsspecifikke udsmykninger skabt af danske kunstnere.
Foruden Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen består panelet af billedkunstner og tidligere kunstkonsulent for Bygningsstyrelsen Peter Holst Henckel og billedkunstner Jens Haaning.

HVORNÅR: Onsdag den 20. februar 2013, kl.18-20.
HVOR: Kunsthal Charlottenborg.
ARRANGØR: AICA – journalist Lisbeth Bonde og kunstkritiker Mathias Borello.

Der er gratis adgang.

IN SITU debat om integreret kunst, Kunsthal Charlottenborg