Nye projekter ultimo 2014

Udgivet 2. Dec. 2014 i Nyheder

IN SITUs arbejde med og for den integrerede kunst har fået ny grobund. Ikke mindst i form af de mange hospitals- og sygehusbyggerier rundt omkring i landets regioner. Læs herunder i om de nye projekter, IN SITU er blevet en del af ved udgangen af 2014.

 

b001109f0c

NYT PSYKIATRISK CENTER I DNU | Kunst og helende arkitektur

IN SITU skal sammen med bygherre, arkitekter og sundhedsfagligt personale udvikle strategi for kunsten i det kommende Nyt Psykiatrisk Center på DNU i Skejby. Centeret består af voksenpsykiatri, børne- og ungepsykiatri samt retspsykiatri, og kunsten skal i samspil med arkitektur og det faglige fokus bidrage til et velfungerende og professionelt behandlingsmiljø i trygge, sanselige rammer. Læs mere på Arkitemas hjemmeside:

 

Glostrup-Nyt-Neurohabiliteringscenter

GLOSTRUP HOSPITAL | Skræddersyet kunst i neurohabiliteringscenter

Glostrup Hospital kan i fremtiden tilbyde skræddersyede rammer om neurohabilitering. AART skal tegne huset og IN SITU rådgive om den integrerede kunst, som sammen med arkitekturen skal skabe de optimale fysiske rammer om det specialiserede behandlingsforløb for patienter med skade på hjerne og rygmarv. Huset på 21.000 kvm står efter planen klar til ubrugtagning i 2018. 

 

AALBORG UNIVERSITET | Kunst skal stimulere og skabe sammenhæng i vidensmiljø

Aalborg Universitet ligger ikke kun i den nordjyske hovedstad, men har i dag også campusser i Esbjerg og København. Den atomiserede struktur er en af grundene til, at AAU nu ønsker at rette fokus på kunstens rolle i studie- og forskningsmiljøet – ikke mindst som en sammenbindingskraft og identitetsmarkør, der kan være med til at styrke kulturen på tværs. IN SITU er tilknyttet som rådgiver og facilitator og skal sammen med AAUs kunstudvalg udvikle en kunststrategi, der fremadrettet skal fungere som styreværktøj i processen med at integrere kunsten.

 

Vinge-1

FREDERIKSBORG KOMMUNE – VINGE BY | Kunst og byudvikling

Kan kunsten medvirke til at skabe identitet og sammenhæng i en helt ny by? IN SITU skal i samarbejde med et projektteam i Frederikssund Kommune udvikle kunststrategi for byen Vinge, der i løbet af de næste årtier vil vokse frem på bar mark. Byudviklingen, som kunsten tænkes ind i, vil være tæt koblet til den omkringliggende natur og bæredygtige strategier. Kunsten skal i første omgang integreres i etableringen af den første bydel – boligkvarteret Delta – samt centrum omkring byens station, tegnet af Henning Larsen Architects. Læs mere her: