Projekt: Rådgivning omkring kunstsamling
Kunde: EIFO
Sted: Orienthuset, Nordhavn
Årstal: 2023
Foto: Ricky John Molloy
Til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds (EIFO) nye domicil Orienthuset Nordhavn er der erhvervet en samling af markant samtidskunst, som kan understøtte EIFOs profil.
IN SITU har rådgivet omkring nyerhvervelsen værker, som skal præge fondens kontorområder, mødelokaler og bestyrelsesrum. Vi har haft fokus på værker der repræsenterer den danske samtidskunstscene med både up coming og mere etablerede kunstnere af alle køn og værker der spænder vidt i medie og materiale. Det er et stærkt felt som også afspejler EIFOs fokus på bæredygtig vækst og grøn omstilling.
EIFO er en statslig finansieringsfond og danske virksomheders fælles indgang til statslig finansiering. Gennem finansiering og investering samarbejder EIFO med virksomheder i hele Danmark om bæredygtig vækst og grøn omstilling. EIFO er skabt ved en sammenlægning af de tre statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.
På initiativ af AP Pension som er bygherre og som en del af DGNB-certificeringen i bygningen, har Ebbe Stub Wittrup skabt et spektakulært stedsspecifikt værk med titlen, Orientpassagen. Et 16 meter højt fotografisk værk trykt på akustikplader.
Følgende kunstnere er repræsenteret i EIFO:A Kassen, Andreas Schulenburg, Anne Louise Blicher, Anne-Sofie Overgaard, Anette Harboe Flensburg, Benny Dröscher, Cecilia Fiona, Emilie Bausager, Emily Gernild, Erik A. Frandsen, EskeKath, Frans Jacobi, Frederikke Friderichsen, HuskMitNavn, Jan Desmarets, Javier Tapia, Jens Settergren, Jes Wind Andersen, John Kørner, Karin Kaster, Kasper Bonnén, Laurits Gulløv, Leonard Forslund, Linnea Jensen, Maiken Bent, Malene Landsgreen, Martin Brandt Hansen, Matilde Duus, Mikkel Carl, Per Adolfsen, Peter Holst Henckel, Sif Itona Westerberg, Studio Thinking Hand, Susanne Mark og Trine Boesen.
IN SITU har ydet kunstfaglig rådgivning omkring nyerhvervelser og kuratering af den eksisterende samling, som i fremtiden skal præge fondens kontorområder, mødelokaler og bestyrelsesrum.