Projekt: Kunststrategi, Gefion Gymnasium
Kunde: Gefion Gymnasium
Årstal: 2024
Foto: Komplimenter (2024). Workshop med Lilibeth Cuenca Rasmussen. Foto: Agnes Nilsson
Gefion Gymnasium tog initiativ til udviklingen af en kunststrategi ud fra et ønske om at sætte retning forarbejdet med en gennemgribende udvikling af skolens visuelle udtryk. Med kunstrategien er forarbejdet nu lagt til en flerårig indsats, så Gefion på sigt bliver en skole, hvor samtidskunst er stadigt større del af elevernes hverdag.
Statens Kunstfond har støttet udarbejdelsen af kunststrategien og IN SITU har fungeret som kunstfaglig rådgiver. Strategien er blevet til i tæt dialog med en kunststyregruppe med repræsentanter fra ledelse, lærer og teknisk personale og er baseret på længere proces, hvor der er blevet afholdt temamøder og workshops for både elever og lærere.
Visionerne for kunsten på Gefion Gymnasium er således stærkt funderet hos skolens brugere og formuleret i strategien som en række tematikker, der blandt andet sætter fokus på samarbejder med kunstnere og kunstinstitutioner, hvor eleverne engageres direkte i skabelsesprocessen af den aktuelle og professionelle samtidskunst.
Det er ambitionen at kunststrategien skal udmønte sig i realisereringen af en række stedsspecifikke kunstprojekter, der skal være med til at definere gymnasiets fysiske rammer og afspejle Gefions billedkunstfaglige profil og identitet. Det første store projekt er igangsat i 2024 og forventes realiseret i perioden 2025-26.
IN SITU er fortsat tilknyttet som rådgiver i realiseringen af fremtidige kunstprojekter.