Projekt:
Bygherre: Bygningstyrelsen
Kunstner: A Kassen og Marie Meinild
Titel: ‘FUNDAMENT’, ‘OBJEKT’ og ‘AMBASSADE’ / Et Øje midt i hånden
Sted: Politiskolen i Vejle
Årstal: 2020
Foto: Anders Sune Berg / Rie Neuchs (dronebilleder)
Til den nye Politiskole i Vejle (UCV) har A Kassen skabt et bygningsintegreret kunstprojekt bestående af i alt fire nedslag i huset og udenfor. Til receptionsområdet har Maria Meinild skabt videoværket ‘Et øje midt i hånden’.
Når brugere og besøgende ankommer til Politiskolen i Vejle, støder de i receptionen på en skærm med overvågningsbilleder. Skærmen svarer til dem, skolen bruger til information, og indholdet udspiller sig tydeligvis i skolens egne rum – bl.a. receptionen, hvor du står. Men, som et skilt gør opmærksom på, er der tale om et kunstværk.
De videosekvenser, der opleves som næsten-virkelige, eren blanding af velkendte hverdagsrum og en fiktiv, poetisk parallelverden. Det stedsspecifikke videoværk, ET ØJE MIDT I HÅNDEN, er skabt af Maria Meinild. Det peger på, hvordan virkelighed og illusion er svært gennemskueligestørrelser. Uanset, om en situation opleves på gadeplan eller på panoptisk overvågningsafstand, mangler der altid brikker til det samlede billede, som politiet må forsøge at stykkesammen.
Videoværket er blot et af flere stedsspecifikke kunstværker på den nye Politiskole i Vejle. Værkerne tager alle afsæt i skolens hverdag og værdier, tvister dem og skaber nye fortællinger. Ved skolens sydlige indgang, møder den ankomne fx det udendørs værk, AMBASSADE - en skulpturel collage og samtidig visuelbrobygning mellem de to politiskoler i øst og vest. To lige store cirkelslag afbelægning og landskab fra henholdsvis Brøndby og Vejle er ombyttet 1:1. Et gammelt valnøddetræ fra Brøndby er flyttet til Vejle og en lygtepæl fra Vejle er omvendt flyttet til Brøndby.
AMBASSADE er et ud af i alt firekunstnedslag af kunstnergruppen A Kassen. Deres samlede kunstprojekt omfatter også den to-delte installation, FUNDAMENT, hvor en del af bygningensfundament er udboret og installeret som en hængende organisk skulptur i atriumgaden; OBJEKTIV – en 3 meter stor cirkulær udskæring i væggen i kantineområdet, der blotlægger dele af et undervisningslokale på første sal og en vagtcentral i stuen, samt det monumentale fotografi, REFLEKSION, hvor en statisk refleksion i værket blander sig med den naturlige refleksion af rummet med et levede motiv som resultat.
Med de forskellige værkgreb skaber A Kassen en række nye sammenhænge, forbindelser og mødesteder – fra ude til inde, fra øst til vest. De har taget afsæt i omgivelserne – vægge, gulv og den jord, vi træder på – ophøjet dem og sat dem i scene. Kunsten er et poetisk ”take” på nøglebegreber som transparens, sammenhæng og sammenhold – væsentlige tematikker for politistyrken, uddannelsen og den arkitektur, den nye politiskoles hverdagudspiller sig i.