Retten i Aarhus

’Tavse Parter’ kredser omkring otte juridiske sager, der involverer dyr eller robotter. Fire historiske og fire nutidige. Sagerne spænder fra en sag fra det 15. århundrede, hvor en hane blev stillet for retten, fordi den havde lagt et æg, til en nutidig tvist angående, hvorvidt legemsstore, syngende og dansende robotter på en amerikansk restaurantkæde kunne betragtes som optrædende kunstnere. Til hver af de otte sager knytter sig et motiv.

Kunstprojektet består af 54 bas-trærelieffer, der er som ”hulet ud af” den eksisterende arkitekturs tidligere reolsystemer, hvor de udskårne figurer repræsenterer ikke-menneskelige aktører i faktiske historiske retssager. Relieffernes dyre-og robotmotiver bygger videre på den allerede eksisterende industrielt-organiske symbolik, der findes overalt i bygningens skønvirke-arkitektur, hvor edderkopper holder kabler i deres spind, og sølvsmede bærer lysekronernes fatninger.

‍

‘Historien om hvordan vi forholder os til ’non-humans’ kaster et nådesløst og indsigtsfuldt lys over hvordan vi beslutter hvilke liv vi værdsætter, og afslører en ny forståelse for, hvordan vi relaterer – ikke kun til ikke-mennesker, men også til hinanden .’ Kate Darling, forsker på Massachusettes Institute of Technology  
‍
Benandsebastian har som en del af projektet, samarbejdet med 17 forskellige fagfolk, der spænder fra en kurator på Serpentine Gallery i London, over en ekspert i kunstig intelligens på Alan Turing Institute i London, til formanden for Dyreetisk Råd i Danmark. Forskerne beskriver og diskuterer de otte retssager i forhold til nutidige retsfilosofiske spørgsmål, og deres tekster er blevet integreret, som en permanent del af kunstværket, i den specialdesignede montre, som oprindeligt indgik i bygningens interiør. Og siden som publikation. Læs mere om Benandsebastian her

‍

Retten i Aarhus flyttede i 2021 ind i det tidligere Erhvervsarkiv hvilket krævede en ombygning af det historiske hus. Bygningen er en arkitektonisk perle tegnet af Hack Kampmann - med kælenavnet 'Smykkeskrinet' pga. den detaljerige arkitektur og unikke udsmykning af billedkunstner Karl Hansen Reistrup. Bygningen blev opført i 1898-1902 og husede Statsbiblioteket, indtil Erhvervsarkivet flyttede ind i 1963.

Det har været teamet H+ARKITEKTER og Tækker samt Rønnow Arkitekter, der har stået for ombygningen under hensyn til de mange fredningsværdier i arkitekturen og den oprindelige indretning.

Retten i Aarhus vandt Renoverprisen i 2022.Det nye permanente kunstværk centrerer sig om dyre-og robot-retssager og indtager den store, centrale læsesal i Aarhus’ tidligere stadsbibliotek, Hack Kampmanns fredede bygning ’Smykkeskrinet’, som Bygningsstyrelsen har erhvervet og renoveret, og som fremover skal huse Retten i Aarhus. Kunstprojektet har været med til at markere husets transformation fra bibliotek/arkiv til Retsbygning.