Projekt: Stedsspecifikt kunstprojekt
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Kunstner: Simon Dybbroe Møller
Titel: The Eyes They See
Sted: Skatteforvaltningen, Aarhus
Årstal: 2022
Foto:
Kunstprojektet består af elementer i højpoleret, rustfrit stål. Elementerne er kopier af udvalgte arkitektoniske elementer - både inde og ude - og de spejlendekopier er indsat som erstatning for eksisterende elementer i bygningen.
Alt efter ståsted, årstid eller tidspunkt på dagen, vil omverdenen reflektere i det højpolerede stål eller fremstå som en slags huller i arkitekturen. Det hverdagslige, gule 70’er-murstensbyggeri har med værket pludselig fået små områder, der vil fremstå som en slags fiktion eller digitalt virkenderenderinger. Som var bygningen frosset i en proces, hvor den langsomt overtages af fatamorgana-agtige spejlinger.
‘The Eyes They See’ muliggør en tænkning over selve det at være borger, underlagt en kultur og et system. De spejlende fragmenter sætter sig mellem det fysiske og det tænkte - de peger på byggeriet som tegning og på det øjeblikhvor bygningen var en vision drevet af ideologisk tankegods.
Udsmykningsopgaven er realiseret i forbindelse med Skatteforvaltningen iAarhus’ flytning til den tidligere Amtsgård fra 1976, hvor Bygningsstyrelsen igangsatte en gennemgribende renovering af bygningen. Simon Dybbroe Møller blevudpeget til at udføre udsmykningsopgaven og IN SITU har i den proces fungeret som rådgiver for Bygningsstyrelsen.