• Rene Schmidt_Center for Idræt og Biomekanik_SDU

    René Schmidt, bygningsintegreret projekt, Center for Idræt og Biomekanik, SDU

 

I forbindelse med lanceringen af det tyske certificeringssystem for bæredygtighed, DGNB, i Danmark er en række markante kontorbyggerier blevet certificeret, og i de kommende år vil flere komme til. DGNB-systemet er bygget op over tre pointgivende parametre, som tilsammen skal fremtidssikre landets kontorhuse: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Inden for kategorien Social Bæredygtighed er integreret kunst pointgivende og dette faktum giver herhjemme mulighed for nyt fokus på integreret kunst i nybyggeri.

IN SITU retter i dette foredrag fokus på den bygningsintegrerede kunst og på de muligheder der ligger for at skabe interessante overlap med diverse bygningselementer – fx elementer der regulerer de akustiske forhold. Målgruppen er bygherrer og bygherrerådgivere landet over, arkitekter og andre byggefaglige samt kunstnere og kunstfaglige.

Varighed: 60 minutter
Pris: 7500 DKK (ex moms)