• Bygningen, der tidligere har huset Erhvervsarkivet

  • ‘Smykkeskrinets’ interiør

Retten i Aarhus skal flytte ind i det tidligere Erhvervsarkiv, og dette kræver en ombygning af det historiske hus. Bygningen er en arkitektonisk perle, tegnet af Hack Kampmann – med kælenavnet 'Smykkeskrinet' pga. den detaljerige arkitektur og unikke udsmykning af billedkunstner Karl Hansen Reistrup. Bygningen blev opført i 1898-1902 og husede Statsbiblioteket, indtil Erhvervsarkivet flyttede ind i 1963.

I forbindelse med ombygningen skal et kunstprojekt integreres i husets eksisterende arkitektur. Projektet skal bidrage til at markere husets transformation fra bibliotek/arkiv til Retsbygning. Det er teamet H+ARKITEKTER og Tækker samt Rønnow Arkitekter, der skal stå for ombygningen under hensyn til de mange fredningsværdier i arkitekturen og den oprindelige indretning.

Bygningsstyrelsen er bygherre og IN SITU kunstfaglig rådgiver.