Signe Guttormsens gulv hos MT Højgaard tager form

Udgivet 17. Dec. 2015 i Nyheder

Henover vinteren forvandles Signe Guttormsens stedsspecifikke projekt til MT Højgaards nye domicil i Søborg fra idé til virkelighed. Kunstnerens skitse, godkendt i 2014, tager afsæt i et gammelt gastårn, der tilbage i 1950erne befandt sig på den grund, hvor MT Højgaard nu bygger nyt. Strukturer fra tårnarkitekturen integreres i gulvet i det kommende indgangsparti samt i et lysende objekt, der svæver over gulvet i atriet. Længere inde i huset er det profiler fra den nye arkitektur, der er bruges som struktur i gulvbelægningen, og videre ude i husets gårdrum tager naturen over i form af tilfældige brud af sandsten og organiske lamper. På den måde favner den integrerede kunst fortid og nutid, arkitektur og kultur. I øjeblikket er man i færd med at lægge det store atriumgulv med forskellige italienske stensorter. Huset vil stå færdigt – og kunsten være klar til at blive betrådt – i efteråret 2016. Læs mere om IN SITU samarbejde med MT Højgaard her.

SG_atrium

 

SG_grundplan

 

SG_gårdrum

 

SG_vandtårn