Tal R vinder skitsekonkurrence om integreret kunst til Nyt Psykiatrisk Center i Skejby

Udgivet 22. May. 2015 i Nyheder

Tal R er blevet udvalgt i et felt af i alt tre deltagende kunstnere i en skitsekonkurrence, udskrevet af Region Midtjylland og bygherren Team KPC i samarbejde med IN SITU. Forslaget kombinerer nyt og gammelt ved at tage afsæt i patientkunst fra psykiatriens nuværende rammer i Risskov. Udvalgte patientværker og -genstande fra Museum Ovartaci skal udstilles i glasvitriner, mens Tal Rs egne malede fortolkninger skal udføres på væggene. Som et tredje element vil et møblement sno sig gennem hovedstrøget. I konkurrencen deltog også A Kassen og Tove Storch, og alle tre hold afleverede kvalificerede og nytænkende forslag. Bedømmelsesudvalget udpegede dog Tal Rs projekt som det stærkeste. Læs mere om de tre skitseforslag og bedømmelsen i Dommerbetænkningen.

Tal-R_cafemiljoe-kopi

 

Tal-R_fortolkninger-kopi

 

Tal-R_moeblement-kopi